
Administrations- og økonomichef
- Lokalt
- København, Hovedstaden, Danmark
- Administration
Stillingsbeskrivelse
Bliv en central sparringspartner i en værdibaseret og ambitiøs virksomhed
Hans Knudsen Instituttet (HKI) søger en ambitiøs og forretningsorienteret Administrations-, og Økonomichef med stærke samarbejds- og lederevner, der vil spille en nøglerolle i den fortsatte udvikling og professionalisering af HKI. Du bliver en tæt sparringspartner for vores administrerende direktør og får et bredt ansvar for økonomi, administration, IT og servicefunktioner.
Du får muligheden for at blive en væsentlig del af Hans Knudsen Instituttet, en virksomhed med en imponerende 150-årig historie, men som samtidig er nyskabende og gennemgår en rivende udvikling.
Hvem er vi?
Danmark står midt i en historisk arbejdskraftmangel, mens store grupper af mennesker stadig ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hos Hans Knudsen Instituttet arbejder vi målrettet på at frigøre det potentiale gennem specialiserede indsatser, helhedsorienteret støtte og tæt samarbejde med virksomheder, kommuner og civilsamfund ud fra visionen om at alle fortjener et arbejdsliv.
Hans Knudsen Instituttet (HKI) er en erhvervsdrivende fond og socialøkonomisk virksomhed med rødder tilbage til 1872. I mere end 150 år har HKI udviklet løsninger, der hjælper mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer tættere på job og uddannelse.
HKI løser specialiserede beskæftigelses- og socialindsatser for kommuner, forsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover driver HKI seks STU’er (Særligt Tilrettelagt Undervisning) og rådgiver arbejdspladser om diversitet og inklusion – særligt inden for neurodiversitet. HKI udbyder herudover kurser og viden til fagprofessionelle og virksomheder.
Om stillingen
Som Administrations- og Økonomichef har du det overordnede ansvar for økonomi, administration, IT og servicefunktioner. Stillingen kræver, at du trives i spændingsfeltet mellem det strategiske og det operationelle. Du skal kunne servicere bestyrelsen med kvalificerede analyser, rapportering og beslutningsoplæg – og samtidig have lyst til at engagere dig i den daglige drift.
Vi har de seneste år investeret i et moderne datagrundlag og digitalisering af vores arbejde, men vi er ikke i mål. Du får derfor en central rolle i at tage næste skridt med fokus på effektivisering, digitalisering/AI og automatisering af processer på tværs af organisationen.
Som chef for HKI’s understøttende funktioner er det afgørende, at du arbejder for, at organisationen får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes, hvilket kræver et tæt, empatisk og tillidsfuldt samarbejde på tværs af organisationen.
Dine ansvarsområder
Forretningsorienteret sparringspartner for administrerende direktør og chefgruppen
Ansvar for administrationen (Økonomi, HR og reception)
Ansvar for servicefunktioner (IT, Kantine, domicil)
Ledelse, udvikling og trivsel i eget område
Udvikling og professionalisering af administrationen og og serviceområder
Videreudvikling af økonomisk styring, ledelsesværktøjer og økonomiske analyser
Analyse og anvendelse af data til at identificere vækst- og udviklingsmuligheder
Overordnet ansvar for regnskab, økonomistyring og rapportering
Udarbejdelse af bestyrelses- og ledelsesrapportering
Bidrage til tilbudsgivning og business cases baseret på solide økonomiske analyser
De væsentligste succeskriterier
Datadrevet udvikling af organisationen
Høj kvalitet i data, analyser og beslutningsgrundlag
Servicefunktioner, der opleves som serviceorientrede og værdiskabende
Engagerede, kompetente og motiverede medarbejdere
Stillingskrav
Din profil
Hvem du er
Vi lægger vægt på både din uddannelse, personlighed og erfaring.
Du har en solid og gerne længerevarende baggrund inden for økonomi med dokumenterede resultater.
Du har ligeledes stor erfaring med IT-ansvar og digitalisering af forretningen.
Du har erfaring med HR- og personaleadministration
Du har et forretningsorienteret og kommercielt mindset, så du kan bidrage aktivt til kvalificerede beslutninger og den fortsatte udvikling af Hans Knudsen Instituttet.
Du er stærk i relationsopbygning og trives i samarbejdet med både medarbejdere, ledelse, bestyrelse og øvrige interessenter.
Du er en dygtig, tillidsfuld og engageret leder, som forstår at din rolle er at skabe rammerne for, at andre/HKI kan lykkes. Du er empatisk, tydelig og respektfuld med fokus på samarbejde og fælles ansvar.
Du er struktureret og systematisk med styr på governance samtidig med at du trives i alsidigheden i stillingen, hvor der hele tiden er uforudsete og nye opgaver, der dukker op.
Vi tilbyder
Hans Knudsen Instituttet er en rummelig og mangfoldig arbejdsplads, hvor trivsel, arbejdsglæde og ambitiøs ledelse går hånd i hånd. Vi tilbyder:
Gode ansættelsesvilkår
Attraktiv pensionsordning
Fleksibel arbejdstid
Kantineordning
En aktiv kompetenceudviklingspolitik med løbende faglig opdatering
Hvis du er klar til at blive en del af vores team, bedes du ansøge om jobbet ved at sende din ansøgning og CV.
Vi gennemgår ansøgninger og arrangerer interviews løbende, så vi anbefaler, at du ansøger så hurtigt som muligt – dog senest den 1. februar 2026. Alle henvendelser behandles med fortrolighed. Tiltrædelse 1. april 2026.
Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte interim administrations- og økonomichef Kaare Rubak kru@hki.dk tlf: 40839999 eller administrerende direktør Ghita Wolf Andreasen: gwa@hki.dk tlf. 24607501
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
