
Konsulent til Diversitet og Inklusion
- Lokalt
- København, Hovedstaden, Danmark
- Social
Stillingsbeskrivelse
Konsulent til Diversitet og Inklusion
Vil du være en del af Hans Knudsen Instituttets arbejde med indsatser, der styrker virksomhedernes evne til at skabe inkluderende arbejdspladser – ikke mindst for kollegaer med ADHD og/eller autisme? Vi søger en konsulent, der kan omsætte viden om neurodivergens til praksis – både i arbejdet med den enkelte og i samarbejdet med virksomheder og organisationer.
Dine opgaver
Sammen med team Diversitet & Inklusion får du ansvar for at drive og gennemføre indsatser, der gør en reel forskel for arbejdspladser og medarbejdere. Der er god mulighed for at præge indholdet, men stillingen består som udgangspunkt af en kombination af følgende opgaver;
Individuelle forløb for mennesker med neurodivergens
Gennemføre målrettede samtaleforløb med fokus på job, retning og progression
Arbejde struktureret med den enkeltes jobstrategi, barrierer og muligheder
Sikre fremdrift og resultater i forløbene
Kurser og undervisning
Planlægge og gennemføre kurser om neurodivergens i arbejdslivet for HR, ledere og medarbejdere
Formidle komplekst stof klart og anvendeligt
Sikre, at deltagerne omsætter viden til konkrete handlinger
Netværk og forløb
Opbygge og facilitere netværk med fokus på job, trivsel og tilknytning
Skabe struktur og retning i forløb, hvor deltagerne udvikler sig
Om dig
Vi leder efter en profil, der kan tage ansvar og skabe resultater. Det betyder at du:
Har dokumenterede kompetencer indenfor ADHD/autisme og arbejdsliv
Er stærk i facilitering og kan stå foran en gruppe med faglig autoritet
Arbejder struktureret og følger op på dine indsatser
Det er en fordel, hvis du:
Har erfaring med at opbygge og vedligeholde kunderelationer
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som fx cand.psych. eller cand.pæd.psych. – men vi er åbne for andre profiler med erfaring inden for rådgivning og arbejde med neurodivergens.
Rollen kræver, at du:
Kan arbejde selvstændigt og selv planlægge din tid
Trives med variation mellem samtaler, undervisning og samarbejde med kunder
Er indstillet på rejseaktivitet, da vi arbejder i hele landet
Det får du hos os
En rolle med ansvar og mulighed for at præge indsatsen
Et fagligt miljø med høj specialisering inden for diversitet og inklusion
Mulighed for at arbejde med både mennesker og organisationer
En hverdag med tydelig retning: flere i job og bedre trivsel på arbejdsmarkedet
Alt det sker i et team
Vi arbejder meget sjældent alene på opgaver, vi bruger hinanden dagligt til sparring og fælles udvikling af metoder, modeller og god undervisningspraksis. Vores fælles drivkraft er målet om et arbejdsmarked, hvor flere får mulighed for at bidrage – også når man tænker og arbejder anderledes - til gavn for konkurrencekraft, innovation og trivsel. Vores tilgang er faglig, praksisnær og resultatorienteret.
Om ansøgningen og ansøgningsprocessen
Vi indkalder løbende ansøgere til samtale, og stopper processen når vi har fundet den rette. Selve ansøgningsprocessen består af min. to samtaler, og forud for hver samtale vil du få en opgave, der afspejler det, som du skal arbejde med i jobbet.
Vi anbefaler at selve din ansøgning fylder max 1 side og at dit CV fylder max 2 sider.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, neurologisk profil, religion, seksuel orientering, handicap eller andre forhold.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Kirstine Rask Lauridsen, forretningschef for Diversitet og Inklusion på 2245 9014 eller kra@hki.dk. Dog ikke i de tre dage op til påske, hvor du i stedet kan kontakte faglig chefkonsulent, Malene Højrup Møller på 2543 4546 eller mhm@hki.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.
