
Løn- og økonomikonsulent
- Lokalt
- København, Hovedstaden, Danmark
- Administration
Stillingsbeskrivelse
Løn- og økonomikonsulent
Vi søger en dygtig løn- og økonomikonsulent, der kan sikre korrekt og rettidig løn samt smidig personaleadministration, så Hans Knudsen Instituttet kan fortsætte det vigtige arbejde med at hjælpe med uddannelse og job til mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. For alle fortjener et arbejdsliv.
Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med stor fleksibilitet. Du bliver en del af et stærkt økonomi- og administrationsteam, hvor vi sammen arbejder for at skabe de bedste betingelser for medarbejdere og forretningen.
Og din motivation er klar: Du brænder for løn- og personaleadministration, du trives med grundighed og omhyggelighed, og du sætter en ære i at lønnen er korrekt og rettidig.
Vi er på udkig efter en erfaren løn- og økonomikonsulent som udover løn- og personaleadministration også har erfaring med regnskab og bogføring. Du har nok en uddannelse inden for regnskab eller lignende, og siden har du specialiseret dig inden for løn- og personaleadministration. Du kender din lønadministration fra A-Z.
Om stillingen
Du vil få en alsidig hverdag i et velfungerende økonomiteam, hvor vi har en god og positiv energi i det daglige. Dine arbejdsopgaver kommer til at omfatte blandt andet:
Lønadministration og lønbehandling fra A-Z i Zenegy løn
Lønbudgetter og lønforecast
HR-assistance, herunder ansøgning af refusion, kontrakter, rekrutteringsprocessen og jobopslag mv.
Lønafstemning, e-indkomst afstemning, skatte- og finansafstemning
Bogførings – og afstemningsopgaver
Årsafslutning og årsafstemning
Ad hoc fakturering og bogføring
Det vil det være en fordel at du:
Kan arbejde selvstændigt
Er erfaren bruger i HR- og lønsystemer fx Sympa og Zenegy løn
Til dagligt er vant til at manøvrere rundt i office-pakken
Besidder et digitalt mindset og har fokus på optimeringsmuligheder
Har god regnskabsforståelse og konkret regnskabserfaring
Arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores medarbejdere og forretning
Leverer effektivt arbejde af høj kvalitet og til aftalt tid
Stillingskrav
Vi tilbyder dig:
En moderne arbejdsplads – Rummelig og mangfoldig, hvor vi stræber efter, at du ikke bare trives, men excellerer i dit arbejdsliv.
Meningsfuldt arbejde – Du har betydningsfuld indflydelse og mulighed for at gøre en forskel hver dag.
Udviklingsfokus – Du og dine kollegaer er det, der gør os særlige, og vi understøtter din faglige og personlige udvikling.
Samhørighed – Et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø med succesoplevelser sammen.
Fleksibilitet – Fleksible arbejdstider samt mulighed for distance- og hjemmearbejde.
Favorable personalevilkår – Betalt frokostpause, udvidet barsels- og forældreorlov, omsorgsdage, bruttolønsordninger og meget mere.
Central beliggenhed København Ø – Gode offentlige transportmuligheder.
Flot og moderne kontor – Godt fysisk arbejdsmiljø.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Ghita Wolf Andreasen på telefon 24607501 eller gwa@hki.dk.
Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt og derfor beder vi blot om at du sender dit CV samt 3 linjer om din motivation for at søge job hos os. Vi har ikke brug for en lang ansøgning. Brug ”ansøg nu”-knappen.
Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
OM OS
Hans Knudsen Instituttet er en selvstændig erhvervsdrivende fond og tilmed den første registrerede socialøkonomiske virksomhed på beskæftigelsesområdet. I dag er Hans Knudsen Instituttet en af Danmarks største anden aktører, som tilbyder forløb målrettet beskæftigelse, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og sociale indsatser.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.