
Uddannelses- og praktikvejleder til Hans Knudsen Instituttets STU Amager
- Lokalt
- København, Hovedstaden, Danmark
- Uddannelse
Stillingsbeskrivelse
ALLE FORTJENER ET ARBEJDSLIV
Hans Knudsen Instituttet (HKI) hjælper hvert år mere end 170 STU-elever og 2.500 borgere med uddannelse og beskæftigelse. Med vores vision om, at alle fortjener et arbejdsliv, leverer vi høj faglighed og arbejder kontinuerligt på at øge kvaliteten og innovationen i vores tilbud og metoder.
VI SØGER en uddannelses- og praktikvejleder
Har du lyst til at være en del af en dynamisk udvikling med fokus på at afklare vores unges vej til beskæftigelse, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse? Så er du måske vores nye uddannelses- og praktikvejleder. Du vil koordinere og sikre relevante praktikpladser for vores elever og sørge for at vi overholder kravene i vores kvalitetsaftaler. Du vil vejlede og motivere vores elever fra København Kommune, så de får en god overgang til et selvstændigt liv med en klar plan, når de afslutter deres STU.
De unge har typisk udfordringer som for autisme og ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder eller psykisk sårbarhed. Vi hjælper dem med at få indflydelse på og tage ejerskab for deres mål om forandring og udvikling, så de får de bedste betingelser for at klare sig.
Stillingen er på fuld tid på vores afdeling på Amager, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores dygtige speciallærere. Vejlederopgaven vil både være på STU Amager og STU København. Opstart den 1.8.25.
VI TILBYDER DIG
En moderne arbejdsplads – Rummelig og mangfoldig, hvor vi stræber efter, at du ikke bare trives, men excellerer i dit arbejdsliv.
Meningsfuldt arbejde – Du har betydningsfuld indflydelse og mulighed for at gøre en forskel hver dag.
Udviklingsfokus – Du og dine kollegaer er det, der gør os særlige.
Samhørighed – Et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø med succesoplevelser sammen.
Fleksibilitet – Fleksible arbejdstider samt mulighed for distance- og hjemmearbejde.
Favorable personalevilkår – Betalt frokostpause, udvidet barsels- og forældreorlov, omsorgsdage, bruttolønsordninger og meget mere.
Centrale beliggenheder – Gode offentlige transportmuligheder.
Indgåelse i et vejledernetværk med andre vejledere på vores STU
ANSVARSOMRÅDER
Vejlederfunktion for STU-elever fra Københavns Kommune
Praktikvejleder for STU-elever på STU Amager
Koordinere både gruppepraktikker og individuelle praktikker, både interne og eksterne, for at sikre, at alle elever får relevant erhvervserfaring.
Opsøge relevante virksomheder og skabe faste samarbejdspartnere.
Skriftlig afrapportering og samarbejde med myndighed, forældre, pårørende, bosted mm.
Deltagelse i relevante opfølgnings-, status- og netværksmøder
Have gode samarbejdsevner og en god portion humoristisk sans.
Deltage i efteruddannelse, kurser, konferencer, messer og udstillinger.
Undervise i vores manualiserede program i arbejdsmarkedskendskab ”Jobporten”
Deltage i relevant undervisning, informationsmøder og sociale arrangementer for de unge – herunder studieture, fester, aftenklub og sommercamp.
Varetage rollen som kontaktperson for udvalgte elever, hvor du støtter dem i deres personlige og faglige udvikling. Er ansvarlig for lovpligtig dokumentation – skema, forløbsplan, samtykke, praktikevalueringer, ressourcepapir, uddannelsesbevis, samt ansvarlig for at deltage i lovpligtige møder.
Stillingskrav
KVALIFIKATIONER
Du har enten en professionsbacheloruddannelse, en diplom- eller masteruddannelse i uddannelsesvejledning og erfaring med undervisning. Eller 5 års erfaring som vejleder med anden relevant vejlederuddannelse jf. vejledningsbekendtgørelsen.
Du er god til relationsdannelse for at skabe ejerskab og motivation for udvikling
Du har gode færdigheder inden for skriftlig dokumentation
Du har en god energi, der med garanti smitter positivt af på dine omgivelser, kollegaer og elever.
Du er en stærk personlighed, der kan gå forrest med din optimisme, tænke i løsninger og muligheder.
SØG JOBBET I DAG
Ansøgningsfrist 30.5.25 kl. 12.00. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund. Klik på "Ansøg" nederst på siden for at indsende din ansøgning og uploade dit CV.
Samtaler afholdes den 6.6.25 og 11.6.25
KONTAKTINFORMATION
Hvis du sidder tilbage med spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte STU leder Annahelena Iversen via aan@hki.dk eller telefon 2235 3485 eller Afdelingsleder Pia Pedersen på ppn@hki.dk eller 2235 3970.
Du kan herudover læse mere om vores Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse på vores hjemmeside.
OM OS
Hans Knudsen Instituttet er en selvstændig erhvervsdrivende fond og tilmed den første registrerede socialøkonomiske virksomhed på beskæftigelsesområdet. I dag er Hans Knudsen Instituttet en af Danmarks største anden aktører, som tilbyder forløb målrettet beskæftigelse, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og sociale indsatser.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.